Borgmester gav kontrakt til gammel arbejdsgiver
GREVE: Forleden blev Greve Kommune dømt til at betale 4,5 mio. kr. til en el-installatør, som blev vraget af kommunen efter at være gået i gang med at færdiggøre el-arbejdet på et plejecenter. Nu viser det sig, at kontrakten til i alt fem mio. kr. i stedet gik til daværende borgmester Hans Barlachs (K) arbejdsgiver gennem næsten 40 år, skriver Sjællandske.
Hans Barlach bekræfter, at han selv var med til at træffe valget om, hvem der skulle have kontrakten. Det skete i samråd med den daværende kommunaldirektør, Allan Vendelbo, som også har underskrevet kontrakten for kommunen.
Ifølge Hans Berlach var hans gamle arbejdsgiver 2 mio. kr. billigere. Hans Barlach siger desuden, at han spurgte kommunaldirektøren, om det kunne være problematisk, at han som borgmester valgte sin gamle arbejdsgiver til så stor en opgave. Det mente kommunaldirektøren ikke, siger Hans Barlach i dag.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.